Accessibility
Tilgængelighedsloven og din webshop: krav, undtagelser og tilsyn
Hvem tilgængelighedsloven gælder for, hvilke krav en webshop skal opfylde, hvem der fører tilsyn, og hvordan den adskiller sig fra webtilgængelighedsloven.
Danmark har to love om digital tilgængelighed. Tilgængelighedsloven, lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, gælder fra 28. juni 2025 for en række tjenester til forbrugere, blandt dem e-handel. Webtilgængelighedsloven gælder for offentlige organers websteder og apps. Driver du en webshop, der sælger til forbrugere, er det tilgængelighedsloven, du skal følge, medmindre din virksomhed er en mikrovirksomhed.
Her gennemgår vi, hvem loven gælder for, hvilke krav en webshop skal opfylde, hvad du skal oplyse og dokumentere, hvem der fører tilsyn, og hvordan loven adskiller sig fra webtilgængelighedsloven. Det er en gennemgang af lovteksten og myndighedernes vejledning, ikke juridisk rådgivning.
EU’s tilgængelighedsdirektiv og din hjemmeside gennemgår vi i en guide på engelsk, med direktivets artikler og de test, du kan køre.
Hvilken lov gælder for dig?
- Du er et offentligt organ, fx en statslig, regional eller kommunal myndighed eller et offentligretligt organ. Webtilgængelighedsloven gælder for dine websteder og apps. Sælger du også en af tilgængelighedslovens tjenester til forbrugere, kan begge love være relevante; se afsnittet om webtilgængelighedsloven nedenfor.
- Du sælger varer eller ydelser til forbrugere på en hjemmeside eller i en app. Så er det en e-handelstjeneste efter tilgængelighedsloven, og kravene gælder, medmindre du er en mikrovirksomhed.
- Du sælger kun til virksomheder. E-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, er ikke omfattet af kravene, skriver Erhvervsstyrelsen.
- Du er en mikrovirksomhed, der leverer tjenester. Så er du undtaget fra lovens tilgængelighedskrav til tjenester (§ 6, stk. 3).
- Du leverer en anden af lovens tjenester, fx banktjenester, e-bøger, persontransport eller elektronisk kommunikation. Tilgængelighedsloven gælder også for dig, med krav og myndigheder, som dette indlæg kun berører.
De to love side om side
Er din webshop omfattet?
Loven gælder for seks typer tjenester, der leveres til forbrugere (§ 1, stk. 2). Nummer 6 er e-handelstjenester, som loven definerer som tjenester, der “teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale” (§ 3, nr. 26). Erhvervsstyrelsen siger det mere enkelt: websteder og apps, hvor forbrugere kan indgå en aftale, fx om køb af varer eller ydelser, er e-handelstjenester.
Tre ting er vigtige for de fleste webshops:
- Du sælger til forbrugere. En forbruger er en fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste uden for sit erhverv (§ 3, nr. 18). Sælger du kun til virksomheder, er webshoppen ikke omfattet.
- Det er ligegyldigt, om webshoppen er ny. Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning gælder kravene også for en e-handelstjeneste, der eksisterede før 28. juni 2025. Aftaler om tjenester, der er indgået før den dato, kan dog fortsætte uændret, til de udløber, senest 28. juni 2030 (§ 59, stk. 3).
- Ansvaret er dit, ikke systemleverandørens. Bygger du webshoppen på en færdig e-handelsløsning, er det ifølge Erhvervsstyrelsen dig, der leverer tjenesten og skal sikre, at den overholder kravene, ikke virksomheden, der udviklede løsningen.
Mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra lovens tilgængelighedskrav til tjenester “og enhver forpligtelse forbundet hermed” (§ 6, stk. 3). En mikrovirksomhed beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro (§ 3, nr. 19). Begge dele skal være opfyldt: under ti personer, og enten omsætningen eller balancen på højst 2 mio. euro.
Erhvervsstyrelsens vejledning tæller medarbejdere i årsværk, ser på det seneste afsluttede regnskabsår og lader først en virksomhed skifte status, når to regnskaber i træk viser en ændring. Styrelsen opfordrer også mikrovirksomheder til at opfylde kravene, så vidt det er muligt. Er du i tvivl om, hvorvidt EU-reglerne rammer din virksomhed, har vi en gennemgang af, hvem direktivet gælder for, på engelsk.
Indhold, der ikke er omfattet
Loven gælder ikke for følgende indhold på websteder og i apps (§ 2): forhåndsindspillede tidsafhængige medier og dokumentformater, der er offentliggjort før 28. juni 2025, onlinekort på visse betingelser, tredjepartsindhold, som du hverken finansierer, udvikler eller har kontrol over, og visse arkiver. En video eller en PDF, du lægger på webshoppen i dag, er altså ikke undtaget.
Hvilke krav skal webshoppen opfylde?
Tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i bilag 1, afdeling 3 og 4 (§ 6). For en hjemmeside er kernen afdeling 3, litra c: websteder og apps skal gøres tilgængelige “ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste”. Det er de fire principper, WCAG også er bygget op om.
For e-handel tilføjer afdeling 4, litra g, tre krav:
- Du videregiver de oplysninger om tilgængeligheden af de varer og tjenester, du sælger, som du har fået fra den ansvarlige erhvervsdrivende.
- Funktionerne til identifikation, sikkerhed og betaling skal være tilgængelige, når de leveres som en del af tjenesten og ikke som en del af produktet.
- Identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.
Erhvervsstyrelsen skriver, at identifikation, sikkerhed og betaling også skal være tilgængelige, når funktionen leveres via en ekstern løsning. Betalingen og et eventuelt login er altså omfattet af kravene, ligesom kurven og resten af webshoppen.
Hvilken standard og hvilken WCAG-version?
Loven nævner hverken WCAG eller EN 301 549. En tjeneste, der følger en harmoniseret standard, hvis reference er offentliggjort i EU-Tidende, formodes at opfylde kravene (§ 14). Der er bare ingen offentliggjort under tilgængelighedsdirektivet endnu.
Erhvervsstyrelsens vejledning peger i to retninger. Styrelsens oplæg om loven fra juni 2026 svarer “EN 301 549 og WCAG 2.2” på spørgsmålet om, hvordan tjenesterne bedst lever op til kravene i praksis. Siden med spørgsmål og svar på sik.dk siger stadig, at en harmoniseret standard forventes klar i slutningen af 2025, og henviser til WCAG 2.1.
Vores råd er at teste mod WCAG 2.2 niveau AA. Det er den version, EN 301 549 V4.1.1 bygger på, og den, Erhvervsstyrelsens nyeste oplæg nævner. WCAG 2.2 indeholder alle succeskriterier fra 2.1 på niveau A og AA undtagen 4.1.1 Parsing, som er udgået. Dertil kommer seks nye på de to niveauer. Hvad den nye standard ændrer, gennemgår vi i EN 301 549 V4.1.1 og WCAG 2.2, på engelsk.
Hvad du skal oplyse
§ 35 er lovens oplysningspligt. Inden du leverer tjenesten, skal du “udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4 og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene”. Oplysningerne skal offentliggøres skriftligt og mundtligt, også på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap, og du skal opbevare dem, så længe tjenesten udbydes.
Bilag 4, punkt 1, siger, hvor og hvad. Oplysningerne skal stå “i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument”, handle om, hvordan tjenesten opfylder kravene, og omfatte en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af tjenestens udformning og brug. Forbrugeroplysningskravene i forbrugerrettighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) skal også være opfyldt, og oplysningerne skal, hvor det er relevant, indeholde:
- en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater;
- de beskrivelser og forklaringer, der skal til for at forstå, hvordan tjenesten bruges;
- en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i bilag 1.
Efter bilag 4, punkt 3, skal du også forelægge oplysninger, der godtgør, at processen for at levere tjenesten og overvågningen af den sikrer, at tjenesten er i overensstemmelse med kravene. Det handler om, hvordan du holder tjenesten tilgængelig, ikke kun om, hvordan den ser ud i dag. Erhvervsstyrelsen skriver desuden, at e-handelstjenester skal give oplysningerne om tjenestens tilgængelighedsfunktioner (bilag 1, afdeling 3, litra b), før forbrugeren bruger tjenesten, altså før der indgås en forbrugeraftale, fx om køb af varer.
Ingen særskilt tilgængelighedserklæring
Tilgængelighedsloven kræver ikke en tilgængelighedserklæring, som offentlige organer kender den. Erhvervsstyrelsen siger det direkte i sit oplæg fra juni 2026: “Tilgængelighedsloven stiller ikke krav til særskilt tilgængelighedserklæring”. Pligten er oplysningerne efter § 35. Du må gerne skrive dem på en side, du kalder tilgængelighedserklæring, men Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool er lukket for private. Private må lave deres egen erklæring, så længe den ikke kan forveksles med en, der er lavet i WAS-Tool.
Om en side på hjemmesiden tæller som “et tilsvarende dokument”, har vi ikke fundet dansk vejledning om. Henviser du til siden fra handelsbetingelserne, kan en kunde stadig finde oplysningerne via betingelserne. Hvordan oplysningerne kan bygges op punkt for punkt, viser vi i vores skabelon til oplysningerne efter direktivets bilag V, på engelsk.
Undtagelser og dokumentation
Kravene gælder ikke, i det omfang de kræver en grundlæggende ændring af tjenesten eller medfører en uforholdsmæssig stor byrde for dig (§ 8). Ordene “i det omfang” betyder, at undtagelsen kun dækker de krav, der faktisk giver byrden eller kræver den grundlæggende ændring, ikke tjenesten som helhed. Erhvervsstyrelsen kalder det en konkret vurdering i forhold til hvert enkelt krav.
Loven sætter rammerne for vurderingen:
- Du vurderer selv ud fra kriterierne i bilag 5: nettoomkostningerne i forhold til de samlede omkostninger, dine omkostninger og fordele i forhold til fordelen for personer med handicap, og nettoomkostningerne i forhold til din nettoomsætning (§ 9, stk. 1).
- Du dokumenterer vurderingen, gemmer den i mindst fem år efter, at du sidst leverede tjenesten, og giver myndigheden en kopi, når den beder om det (§ 9, stk. 2–4).
- Ekstern finansiering af tilgængeligheden udelukker undtagelsen for byrde. Bruger du ikke udelukkende egne midler til at forbedre tilgængeligheden, kan du ikke påberåbe dig en uforholdsmæssig stor byrde (§ 8, stk. 2).
- Påberåber du dig byrden, vurderer du igen, når tjenesten ændres, når myndigheden beder om det, og mindst hvert femte år (§ 11).
- Du giver myndigheden besked om, at du bruger undtagelsen (§ 12), ifølge Erhvervsstyrelsen med en blanket på Virk.dk. Du får ikke en særskilt godkendelse tilbage. Mikrovirksomheder er undtaget fra den pligt.
Når noget ikke virker
Du skal have procedurer, der sikrer, at tjenesten fortsat lever op til loven (§ 36). Et redesign, en ny betalingsløsning eller en ny sideskabelon er derfor en god anledning til at teste igen.
Opdager du, at tjenesten ikke opfylder kravene, skal du bringe den i orden (§ 37, stk. 1) og “straks” orientere kontrolmyndigheden i hver medlemsstat, hvor du leverer tjenesten (§ 37, stk. 2). Erhvervsstyrelsens vejledning beder om besked så hurtigt som praktisk muligt og senest inden for 14 dage, med en konkret handlingsplan og en tidshorisont. De 14 dage står i vejledningen; loven siger “straks”.
Tilsyn, påbud og bøder
Hvem der fører tilsyn, afhænger af tjenesten. Den 8. november 2026 ser det sådan ud:
- E-handel, banktjenester, e-bøger, adgang til audiovisuelle medietjenester og alle produkter: Erhvervsstyrelsen. § 45, stk. 2, nævner Sikkerhedsstyrelsen, som blev en del af Erhvervsstyrelsen den 1. januar 2026 som afdelingen Markedsovervågning. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplæg fører styrelsen kontrol med e-handel på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Elektroniske kommunikationstjenester: § 45, stk. 3, nævner Energistyrelsen. Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 8 blev teleområdet flyttet til Digitaliseringsministeriet ved kongelig resolution af 29. august 2024, og i dag er det Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for teleloven.
- Persontransport: Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen (§ 45, stk. 4 og 5).
- Offentlige organers websteder og apps: Digitaliseringsstyrelsen, efter webtilgængelighedsloven.
Lovforslag L 8 vil skrive Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen ind i § 45 fra 1. januar 2027. Det blev fremsat den 7. oktober 2026, førstebehandlet den 21. oktober og er henvist til udvalg. Vi retter indlægget, når Folketinget har stemt om det.
Myndigheden kan kræve oplysninger, få adgang uden retskendelse til erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester omfattet af loven, og udtage produkter og tjenester til kontrol (§§ 46–48). Finder den mangler, kan den påbyde dig at bringe forholdene i orden inden for en frist (§ 49, stk. 1). Bringer du dem ikke i orden inden fristen, kan den påbyde dig at stoppe salget eller udbuddet af tjenesten (§ 49, stk. 3).
Overtrædelser straffes med bøde (§ 57), og et selskab kan straffes som juridisk person. Loven fastsætter ikke et beløb, og vi har ikke fundet offentliggjorte afgørelser efter loven. En bødestørrelse, du ser nævnt andre steder, kommer altså ikke fra den danske lov. Erhvervsstyrelsen siger i sit oplæg, at fokus er på vejledning og påbud, og at bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde.
Hvad en forbruger kan gøre
En forbruger kan indbringe en sag for kontrolmyndigheden (§ 55), og Erhvervsstyrelsen tager imod tip om manglende tilgængelighed, også anonymt, på sik.dk/tip. Myndigheden skal på anmodning give forbrugere sine oplysninger om, hvordan virksomheder overholder kravene, og om virksomhedernes vurderinger af undtagelser efter §§ 8 og 9, i et tilgængeligt format (§ 51 a). Det gælder dog ikke, i det omfang oplysningerne er fortrolige efter markedsovervågningsforordningens artikel 17 eller undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Myndighedens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed (§ 56).
Webtilgængelighedsloven kort
Webtilgængelighedsloven, lov nr. 692 af 8. juni 2018, gælder for offentlige organers websteder og apps: statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og visse sammenslutninger. Den har undtagelser, bl.a. for radio- og tv-selskaber med en public service-forpligtelse og for visse ngo’er.
- Standard: EN 301 549 V3.2.1, efter bekendtgørelse nr. 2180 af 26. november 2021. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen refererer standardens kapitler om web, dokumenter og software hovedsageligt til WCAG 2.1.
- Erklæring: loven kræver en tilgængelighedserklæring (§ 4). Den laves i Digitaliseringsstyrelsens digitale løsning (bekendtgørelse nr. 904 af 22. august 2019, § 2), som styrelsen kalder WAS-Tool, ligger på en standardiseret adresse og skal opdateres, når der sker relevante ændringer, og mindst én gang om året.
- Uforholdsmæssig byrde: et organ kan undlade krav, der er en uforholdsmæssig stor byrde, men skal redegøre for det i erklæringen (§ 3, stk. 2 og 3).
- Tilsyn: Digitaliseringsstyrelsen monitorerer og fører tilsyn (§§ 5 og 6). Den kan give påbud (§ 6, stk. 4), men loven har ingen straffebestemmelser.
Et offentligt organ, der selv sælger en af tilgængelighedslovens tjenester til forbrugere, kan være omfattet af begge love. Tilgængelighedsdirektivets betragtning 46 siger, at visse aktiviteter på offentlige organers websteder og apps, fx personbefordring og e-handelstjenester, også bør opfylde direktivets krav. Undersøg det for dit eget organ.
Tjekliste for en webshop
- Afgør, om du er omfattet: sælger du til forbrugere, og er du ikke en mikrovirksomhed?
- Test hjemmesiden og appen mod WCAG 2.2 niveau AA, især kurv, betaling og login, også med tastatur og skærmlæser.
- Skriv oplysningerne efter § 35 og bilag 4, læg dem i handelsbetingelserne eller et tilsvarende dokument, og sørg for, at de også kan fås mundtligt.
- Hav oplysningerne klar, før kunden handler, og gem og opdatér dem, så længe tjenesten udbydes.
- Påberåber du dig undtagelsen for dele af tjenesten, så dokumentér vurderingen krav for krav, gem den i mindst fem år efter, at du sidst har leveret tjenesten, og send blanketten på Virk.dk.
- Opdager du en mangel, så ret den, og giv straks Erhvervsstyrelsen og myndigheden i hver anden medlemsstat, hvor du leverer tjenesten, besked.
- Påberåber du dig byrden, så vurdér igen, når tjenesten ændres, og mindst hvert femte år.
- Test igen, når du ændrer tjenesten.
Vil du se, hvordan en af dine sider klarer sig, kan du scanne én offentlig side gratis uden at oprette en konto. Værktøjet og resultaterne er på engelsk. En scanning af én side er et udgangspunkt for din egen test, ikke et bevis på, at tjenesten overholder loven.
Ofte stillede spørgsmål
Skal min webshop have en tilgængelighedserklæring?
Ikke en særskilt erklæring. Tilgængelighedsloven kræver oplysningerne i § 35 og bilag 4: en beskrivelse af tjenesten, af hvordan den bruges, og af hvordan den opfylder kravene, i handelsbetingelserne eller et tilsvarende dokument, skriftligt og mundtligt. Erhvervsstyrelsen har i sit oplæg fra juni 2026 sagt, at loven ikke stiller krav om en særskilt tilgængelighedserklæring. Den erklæring, offentlige organer laver i WAS-Tool, hører til webtilgængelighedsloven.
Hvem fører tilsyn med tilgængelighedsloven?
For e-handel er det Erhvervsstyrelsen. Lovens § 45 nævner stadig Sikkerhedsstyrelsen, som blev en del af Erhvervsstyrelsen den 1. januar 2026, og lovforslag L 8 vil rette navnet fra 1. januar 2027, hvis Folketinget vedtager det. Offentlige organers websteder og apps hører under Digitaliseringsstyrelsen efter webtilgængelighedsloven.
Gælder tilgængelighedsloven for små virksomheder?
Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget fra lovens tilgængelighedskrav til tjenester (§ 6, stk. 3). Det er virksomheder med under ti personer og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 mio. euro. Er du ikke en mikrovirksomhed og leverer en af lovens tjenester til forbrugere, fx e-handel, gælder kravene. Et krav gælder dog ikke, i det omfang det vil kræve en grundlæggende ændring af tjenesten eller være en uforholdsmæssig stor byrde (§ 8). Det skal du selv vurdere og dokumentere (§ 9), og du skal give myndigheden besked (§ 12).
Hvilken WCAG-version skal en webshop følge?
Tilgængelighedsloven nævner ingen WCAG-version, og der er endnu ingen harmoniseret standard offentliggjort under tilgængelighedsdirektivet. Erhvervsstyrelsens oplæg fra juni 2026 nævner EN 301 549 og WCAG 2.2, mens siden med spørgsmål og svar på sik.dk stadig henviser til WCAG 2.1. WCAG 2.2 niveau AA indeholder alle succeskriterier fra 2.1 på niveau A og AA undtagen 4.1.1 Parsing, som er udgået, så vi anbefaler at teste mod 2.2.